Farvel til Rabatten

På torsdag den 10. september løber min sidste udsendelse af 'Rabatten' over skærmen. Det har været sjovt at stå i spidsen for programmet, men efter 3½ sæson har jeg valgt at sige stop.

At det bliver lige nu, er mest af alt af praktiske grunde. Jeg skal flytte til København, og dermed bliver der langt til Århus, hvor 'Rabatten' holder til. Tusind tak til alle, der har fulgt programmet - og en særlig tak til de mange, der har skrevet til mig med søde hilsner. Jeg håber meget på at vende tilbage til skærmen igen, men indtil videre ved jeg ikke, hvornår det bliver eller i hvilken sammenhæng.

Frem til nytår overtages værtsrollen i 'Rabatten' af Jens Blauenfeldt.
7. september 2009

Nyhedsoversigt